Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der vil ske forandringer på kantinemarkedet forudser direktøren i Compass Group.

Til højre finder man en lille restaurant med traditionel, dansk mad, som bedsteforældre plejede at servere den i hjemlige omgivelser ved små, hyggelige rundborde. Til venstre er der kræset om thaimaden, og duften af koriander og chili rammer medarbejderne, som sidder klar med spisepinde bænket ved langborde i den asiatiske naborestaurant, skriver FødevareWatch.dk.

Alt er portionsanrettet og serveret, som var det et madmarked, du var trådt ind i. Hver dag er menuen ændret, men der er også kun den ene servering at vælge på kortet.

Sådan ser fremtidens kantiner ud ifølge Zanne Burø, direktør i Compass Group Danmark, som er datterselskab til den globale kæmpe Compass Group PLC, der har 550.000 ansatte globalt, og serverer cirka 5 milliarder måltider årligt i mere end 50 lande.

Ny chef i ISS skal fremhæve selskabet som et kantinebrand

Servicekoncernen ISS ansætter Morten Hassing som ny chef for kantinedivisionen. Han har været fungerende chef i nogle måneder, men har nu officielt fået ansvaret for at realisere en række målsætninger for kantinedivisionen i den danske del af ISS.

Jespers Torvekøkken skaber stort overskud i vækstår

Trods corona-nedlukninger og voldsomt stigende priser på energi og råvarer, har Jespers Torvekøkken ApS præsteret et rekordresultat og skabt et stort overskud i det forgangne regnskabsår. Også i Convi Food, et søsterselskab til Jespers Torvekøkken, er der skabt rekordresultat.

Log ind