Borgmestrene i landets tre største byer er gået sammen om et fælles brev til miljøminister Magnus Heunicke fra Socialdemokratiet, hvor de opfordrer regeringen til at indføre et nationalt genbrugssystem for takeaway-emballage, ligesom man kender det fra flaskeautomaterne i supermarkedet.

Det fortalte DR P4 København tirsdag morgen – blandt andet med HORESTA som kilde.

”Det er et interessant forslag, som borgmestrene kommer med, og det vil vi følge tæt. Vi har set en masse initiativer på pantløsninger, som vi følger med i, og som mange af vores medlemmer er med i. Det synes vi er interessant, fordi vi som branche ikke er interesseret i, at vores emballage ligger og flyder i gaderne,” sagde HORESTAs viceadm. Jeppe Møller-Herskind.

I interviewet lagde Jeppe Møller-Herskind også vægt på, at hvis det skal være realistisk med et pantsystem, så skal det indføres nationalt.

”Vi ser et system blive rullet ud i Aarhus, og det er derfor, vi synes, det er en rigtig god idé, at det bliver et nationalt system. Et pantsystem er ikke noget, man bare lige gør. Pant er realistisk, hvis der for det første følger penge med, men det er også realistisk, hvis alle spiller sammen om et fælles system, som vi blandt andet har set med dansk retursystem.”

HORESTA understreger desuden, at erhvervet allerede gør meget for at tilpasse sig den grønne omstilling.

”Branchen står allerede overfor store grønne investeringer, især i forhold til producentansvar, der kommer, hvor al emballage skal registreres og prissættes. Hvis politikerne vælger at skrue på afgifterne igen uden at virksomhederne har et alternativ, så vil afgifterne ramme direkte på forbrugernes pengepung. Vi er ikke interesseret i, at kaffen eller pizzaen skal blive voldsomt meget dyrere end den er i dag,” sagde Jeppe Møller-Herskind til P4 København."

Du kan høre udsendelsen via dette link og spole 2 timer og 37 minutter ind i udsendelsen.

Fem hoteller vender tilbage til HORESTA

Fem jyske hoteller har valgt at vende tilbage til HORESTA efter en periode uden for brancheforeningen. HORESTA ser beslutningen som en tillidserklæring til den specialiserede rådgivning og det faglige fællesskab.

Fem markante hoteller vender tilbage til HORESTA

Flere profilerede hoteller har valgt HORESTA til. Det glæder brancheorganisationen, der ser de nye medlemskaber som en stærk tillidserklæring til den specialiserede rådgivning og det faglige fællesskab, de får gennem medlemskabet.

HORESTA sænker kontingentet for medlemmer

Fra 1. oktober sænker HORESTA kontingentet for alle medlemsvirksomheder. Målet er at styrke organisationens position og gøre medlemskab attraktivt for endnu flere virksomheder.

Log ind