Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Restaurationer og detailhandlen vil med al sandsynlighed skulle indstille sig på en længere lukning end hidtil varslet i den danske kamp mod corona.

"Jeg vil ikke være overrasket, hvis det forlænges 14 dage yderligere, og det kan sagtens være to gange 14 dage mere, før vi kan se noget betydeligt på smittetrykket," siger professor i virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen til Børsen.

Den danske hotel- og restaurationsbranche har allerede ved den seneste forlængelse efterspurgt afklaring og en mulig køreplan for genåbningen af samfundet.

"Det, vi efterlyser, er, at man har en forståelse for, at selv hvis vi kan få omsætningen op på ti pct. gennem det næste stykke tid, får det ikke nødvendigvis virksomhederne til at overleve," sagde politisk direktør i brancheorganisationen HORESTA, Kirsten Munch Andersen tidligere på ugen.

HORESTA: Nye momsregler kan ramme små virksomheder hårdt

Regeringen foreslår i finanslovsforslaget for 2027 at fremrykke momsbetalingen for landets mindre virksomheder. HORESTA advarer om alvorlige konsekvenser for virksomhedernes likviditet og opfordrer derfor regeringen til at bevare de nuværende frister.

184 danske hoteller med i søgsmål mod Booking.com

Over 18.000 europæiske hoteller kræver erstatning fra Booking.com for tidligere prisklausuler. Søgsmålet omfatter 184 danske hoteller, og det samlede krav kan løbe op i flere milliarder euro plus renter.

Log ind