Sygdom opstået før en planlagt ferie
Sygdom er en feriehindring. Dette betyder, at der som udgangspunkt ikke kan afholdes ferie under sygdom.

Hvis medarbejderen ønsker at holde ferie trods sygdom, kan medarbejderen i visse tilfælde foretage en ”teknisk raskmelding” hos kommunen. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke modtager sygedagpengerefusion i perioden, men til gengæld afholder medarbejderen sin ferie. En teknisk raskmelding sikrer, at der ikke indtræder en ny arbejdsgiverperiode, når medarbejderen igen sygemelder sig efter ferien.

Medarbejderen skal iagttage de almindelige regler for sygemelding, som er gældende i ansættelsesforholdet. Bliver medarbejderen rask i løbet af ferien, skal medarbejderen derfor raskmelde sig.

Medarbejderen skal desuden meddele arbejdsgiveren, om medarbejderen vil afholde den resterende del af den planlagte ferie eller genoptage arbejdet med henblik på at afholde ferien samlet på et senere tidspunkt.

Tidspunktet for omplacering af ferie som følge af sygdom fastlægges efter de almindelige regler. Varslerne kan dog forkortes, hvis dette er nødvendigt for, at medarbejderen kan nå at holde sin hovedferie inden for hovedferieperioden (1. maj - 30. september).

 Sygdom opstået under ferie
Da sygdom er en hindring for afholdelse af ferie, kan en medarbejder, som bliver syg under ferie, have krav på erstatningsferie.

Retten til erstatningsferie indtræder først efter udløbet af en karensperiode. Karensperiodens længde er afhængig af, hvor mange feriedage medarbejderen har optjent. Der beregnes 1 karensdag per optjent ferieuge, hvilket betyder, at en medarbejder, der har optjent fuld ferie (5 uger), vil have en karensperiode på 5 dage. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 5 ugers ferie, så er karensperioden forholdsmæssigt kortere.

Medarbejderen har pligt til at orientere arbejdsgiveren om sygdommen på første sygedag, og skal desuden dokumentere sygdommen ved en lægeerklæring eller friattest. Medarbejderen skal selv betale for omkostningerne til dokumentationen.