Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den Røde Cottage ligger både idyllisk og lidt hemmeligt nord for København. Det var her, Anita Klemmensen seks år i træk trak en Michelinstjerne ud i skoven. Og de ambitioner er det nye hold ikke blege for at matche, skriver MigOgKbh.dk.

I marts sidste år rykkede køkkenchef Simon Lerche og restaurantchef Morten Magh nemlig ind i ‘den røde’, og selvom de allerede er kommet flyvende fra start, så går de all-in på at løfte niveauet endnu et hak.

“Vi har et klart mål om at levere på et konstant højt niveau på Den Røde Cottage. Det er vores løfte til gæsterne og det, der skal til for, at vi kommer tilbage i Michelins nordiske guide. Når jeg ser på det første år, synes jeg, at vi allerede er kommet langt. Skridt for skridt har vi fornyet og udviklet restauranten fra det høje niveau, vi overtog,” siger Simon Lerche.

Aro er klar til næste Michelin-stjerne

Når årets Michelin-stjerner skal fordeles i Helsinki, håber Michael Madsen, der er medejer af Restaurant Aro, at restaurantejerne kan beholde den stjerne, de modtog sidste år.

Log ind