Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Sampension kan nu føje en attraktiv hotelejendom til porteføljen. Det sker med en investering i den ejendom, der huser hotellet Comwell Køge Strand. Sampension bliver medejer af ejendommen sammen med ejendomsudviklingsselskabet AKF. Det skriver Køge Dagblad.

I starten af 2024 indgik AKF aftale om at overtage ejendommen fra Aage V. Jensen Fonde. Og nu har AKF og Sampension indgået aftale om, at Sampension indtræder som medejer af ejendommen. På samme tid indtræder Comwell Hotels også i ejerkredsen.

Comwell Køge Strand ligger ned til stranden lige ud til Køge Bugt og har 127 værelser samt møde-, selskabs- og konferencefaciliteter.

Ejendommen består af et grundareal på 22.119 m2 og et samlet erhvervsareal på 7.860 m2.

Comwell henter ny direktør efter fyringsrunde

Comwell Hotels har ansat Terese Johannesen som ny kommerciel direktør efter fyringen af tre chefer i september. Terese Johannesen kommer fra Norlys og skal stå i spidsen for hotelkædens kommercielle udvikling.

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Log ind