Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Humlum Kro får nyt værtspar. Tonny Hedegaard, som har drevet Humlum Kro siden 1995, har fundet sine afløsere, skriver Folkebladet Lemvig.

26-årige Kenneth og 28-årige Jeanette Thomsen overtager kroen som forpagtere 1. marts, og om tre år er den deres.

Tonny Hedegaard fik i løbet af sine første ti år som ejer af Humlum Kro bygget til og udvidet kapaciteten, så der i dag er plads til 320 gæster. Tidligere var der kun plads til 80.

Århusiansk kokke-ikon er død

En af dansk madkulturs pionerer er død. Jonna Hald var kok og drev sammen med sin mand, kunstner og tjener Ulrik Witt, den franske restaurant »De fire Årstider« ved Åboulevarden, som var den første egentlige gourmetrestaurant i Aarhus, skriver Århus Stiftstidende.

Log ind