Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Antallet af daglige kuverter vokser markant hos Meyers Køkken, der ifølge en pressemeddelelse har opkøbt Massive Catering fra Hvidovre, skriver FødevareWatch.dk.

Ifølge meddelelsen producerer de ansatte i Meyers Køkken i dag mad til omkring 4500 mennesker, mens Massive Catering laver 3000 frokostkuverter til ansatte i virksomheder om dagen.

"Vi har fulgt Massive Catering og ejer Bo Sand Hersoug gennem noget tid og er imponeret over kvaliteten af deres mad og service. Vi ser et fantastisk match mellem Meyers Køkken og Massive Catering. Med Massive i familien kan vi i endnu højere grad tilbyde vores kunder et øget udvalg af frokostløsninger," udtaler Jesper Uggerhøj, adm. direktør i Løgismose Meyers. 

Bo Sand Hersoug fortsætter med at lede og drive Massive Catering som hidtil, hedder det i meddelelsen.

Stort dansk cateringfirma solgt til tysk aktør

Siden 2014 har kapitalfonden Polaris været medejer af cateringfirmaet Det Danske Madhus, der primært servicerer de ældre med måltider i landets kommuner. Men nu har kapitalfonden og virksomhedens stiftere solgt virksomheden til det tyske cateringfirma Apetito, der er familieejet. Det oplyser Polaris i en pressemeddelelse, skriver FødevareWatch.dk.

Catering-selskab spår om gode tider efter coronaår

Corona har vendt op og ned på cateringbranchen, hvor kunderne er begyndt at strømme til igen efter nedlukninger og færre bestillinger på grund af hjemmearbejde. Det fortæller Bo Mertins, der er direktør og medstifter ved Nordic Catering, der i dag betjener 4-5.000 gæster om dagen fordelt på tre kantiner og frokostlevering, lyder det fra FødevareWatch.dk.

Log ind