Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der bliver masser af spændende debatter med mad i centrum, når Madens Folkemøde for første gang åbner portene den 10. maj.

Fødevareministeren går i debat med kokke om magt, miljø og quinoasalat. Adam Price gransker vores religiøse forhold til kost og gastronomi, køkkenchefen fra Hotel Frederiksminde vil lære folk at elske kål, mens lokale producenter serverer sukkerroe-spiritus og rosévin fra Lolland-Falster. Det er blot nogle af de mange talks, workshops og madboder - mere end 200 i alt – der er på programmet i dagene den 10. og 11. maj på Engestofte Gods den 10. og 11. maj.

Madens Folkemøde, som offentliggjorde programmet torsdag, vil danne ramme om en åben debat om alt det, vi spiser, og skabe et fællesskab omkring vores natur, gastronomi og fødevarekultur.

Du kan se hele programmet på madensfolkemoede.dk.

Madens Folkemøde fejrer maden midt i en fødevarekrise

”Jeg opdaterer vejrudsigterne konstant, det er det, jeg har allermest travlt med lige nu,” siger Kasper Fogh Hansen. Han er bestyrelsesformand for Madens Folkemøde, og mener ikke, der er er ret meget mere han kan gøre, inden de første af flere tusinde besøgende kommer til Engestofte Gods på Lolland her til formiddag, skriver FødevareWatch.dk.

Log ind