Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hver evig eneste dag melder 30.000 nye brugere sig under fanerne hos den danske madspildsapp Too Good To Go, der har sat sig selv det erklærede mål, at den vil være med til at skabe en verden uden madspild, skriver Børsen.

Men selvom der er god gang i brugertilslutningen, så kniber det endnu for Too Good To Go at tjene penge, viser regnskabet for 2018, hvor selskabet kom ud med et negativt årsresultat på 34 mio. kr.

Ifølge Mette Lykke, som er adm. direktør i madspilds- appen, er det dog lige efter bogen. Hun forventer, at Too Good To Go kan levere en tredobling af omsætningen i 2019, så der kan investeres yderligere.

Tredoblingen af antallet af solgte måltider gennem Too Good To Go skal drives af opstart i fem nye lande i 2019 samt et indtog i kantinebranchen fortæller Mette Lykke.

Log ind