Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Detailhandelen blæser til kamp for bevarelsen af Dankortet som det primære betalingsmiddel for de danske forbrugere. Jyske Bank valgte mandag at splitte sit Visa/Dankort op i et rent Visa-kort og et rent Dankort, hvilket af eksperter blev betragtet som et angreb på Dankortet for at få forbrugerne til at skifte over til de internationale kort, skriver Berlingske.

Trækket kommer midt i forhandlingerne mellem detailhandelen, bankerne og Nets om den Dankortaftale, der skal falde på plads inden årets udgang, og hele detailhandelen står uforstående over for Jyske Banks udspil. Detailhandlen får opbakning fra HORESTA:

”Der er så mange interesser - også politisk - i at fortsætte med dankortet som betalingsmiddel, at der nok skal blive fundet en løsning,” siger Kaare Friis Petersen, erhvervsjuridisk chef i HORESTA, der bestemt regner med, at der bliver indgået en ’ny solid dankortaftale’.

Læs hele historien her.

Se også

Log ind