Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Allerede inden de nye regler for Airbnb er trådt i kraft, bliver de kritiseret for at være tandløse og uigennemtænkte. Selv de partier, der har været med til at vedtage pakken, erkender, at den ikke er optimal, skriver Politiken.

”Det her er det bedst mulige kompromis. For os har det været afgørende, at regeringen er gået med til at evaluere reglerne allerede i år, så vi har en mulighed for at justere og stramme op der, hvor der er behov for det,” siger Dansk Folkepartis ordfører på området, Dennis Flydtkjær.

Et af kritikpunkterne går på, at det nye loft over antal udlejningsdage alene gælder udlejning af hele boliger, ikke enkeltværelser.

”Konsekvensen er jo, at dette marked forbliver et ukontrollabelt vildt vesten, hvor det bliver umuligt at se forskel på, om der udlejes et værelse eller en lejlighed”, siger politisk direktør Kirsten Munch.

Jyder hentede flest medaljer til DM i Skills

Til årets DM i Skills dystede unge kokke, tjenere og receptionister for at vise deres evner. Her var det særligt de jyske elever, som tog medaljer med hjem fra Roskilde.

Log ind