Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i november faldt med 600 fuldtidspersoner, og at en stor andel af de danske virksomheder må begrænse produktionen, fordi de mangler medarbejdere. Udviklingen understreger behovet for, at en kommende regering leverer politiske løsninger på den tiltagende mangel på medarbejdere.

”De nye tal tydeliggør det, vi allerede ved. Manglen på arbejdskraft er den største trussel mod fortsat fremgang i Danmark. Hvert halve år er der 30.000 stillinger, som aldrig bliver besat, fordi virksomhederne ganske enkelt ikke kan finde kvalificerede medarbejdere”, siger Erik E. Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), og fortsætter:

”Vi er netop gået ind i et valgår. Uanset hvilken farve den nye regering får, så er den nødt til at levere svar på, hvordan vi løser manglen på arbejdskraft. Det er ganske enkelt en bunden opgave, siger Erik E. Simonsen.

80.000 ledige hoteljobs i USA

USA’s hotelbranche kæmper for at skaffe flere medarbejdere, i år forventes ansat 45.000 nye. Manglen på arbejdskraft tvinger lønningerne op, det kan betyde dyrere hotelovernatninger.

Log ind