Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I to måneder har Hotel Postgaarden i Mariager stået øde hen. Men nu varer det ikke længe, før kroen med den mere end 400 år lange historie igen vil være åben for sultne gæster fra nær og fjern.

Hotel Postgaarden er nemlig kommet på nye hænder. Den kendte Randers-erhvervsmand og direktør i SR Food, Jan Højby, har købt bygningen fra den konkursramte virksomhed Hotel Postgården Mariager ApS.

Jan Hørby bekræfter selv over for Randers Amtsavis, at han gennem de seneste måneder har forhandlet frem og tilbage med konkursboets kurator. Men han ønsker ikke at løfte sløret for, hvad han har måttet give for bygningerne.

Hotelforpagter ærgrer sig over nyt folkemøde

I frokostrestauranten Á Porta bugner lageret med varer på andendagen af Det Europæiske Folkemøde i Mariager. Selvom torsdagen ikke nåede op i nærheden af de 10.000 gæster, arrangørerne havde regnet med, var indehaver Kim Christiansen godt tilfreds med antallet af besøgende, der valgte at slå et smut forbi for et stykke smørrebrød i løbet af torsdagen, skriver Nordjyske.

Log ind