Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Siden slutningen af september har sultne gæster forgæves måtte køre forbi den mere end 300 år gamle Holdbi Kro, der ligger et par kilometer nord for Kruså på grænsen mellem Danmark og Tyskland.

Her drejede den foregående forpagter nøglen om til kroen, der i de 16 foregående år havde dannet rammerne for en 'A Hereford Beefstouw'-restaurant.

Lukningen blev beskrevet og begrædt i Jyske Vestkysten af direktør Lars Damgaard i Aage Damgaard ApS, der ejer kroens lokaler. Her efterlyste Lars Damgaard en ny forpagter af stedet.

Den efterlysning har nu båret frugt, skriver selvsamme Jyske Vestkysten.

Gods lukker restaurant og går på jagt efter forpagter

Alt så lyst ud, da Klintholm Gods til påsken 2018 åbnede Villa Huno med hotellejligheder og tilhørende restaurant. Men så marcherede verden som bekendt mod coronaens tidsalder med nedlukninger, der ikke mindst ramte restaurationsbranchen hårdt, og udviklingen er ikke blevet bedre siden da, hvor vi nu står midt i inflation og energikrise, skriver SN.dk.

Log ind