Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I nogen tid har McDonald's i Gjesing været omdannet til en byggeplads samtidig med, at menuer er blevet langet over disken, men fra i torsdags lukkede restauranten helt ned indtil den 7. september.

Årsagen er, at restauranten i Gjesing skal udvides og omstilles til et nyt restaurantkoncept, Din McDonald's, hvor gæsterne blandt andet får mulighed for selv at sammensætte, bestille og betale for deres menu via et antal selvbetjeningsskærme.

I forvejen har også restauranten på Torvet digitale selvbetjeningsskærme.

”Restauranten får den helt store tur. Udvidelse, ny lobby, nyt køkken og sidst, men ikke mindst digitale bestillingsskærme. Det bliver rigtig fedt”, oplyser franchisetager Michael John Munk, som for et par år siden overtog fire McDonald's restauranter i lokalområdet, i en pressemeddelelse.

Log ind