Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Prisen’The Nordic Hotel Professional of the Year Award’ uddeles for at anerkende stærkt lederskab i hotelindustrien og gives til en aktør med stor betydning for udviklingen af det nordiske hotelmarked.

I år går den til Zleep Hotels og Deutsche Hospitality:

”Det er en rigtig fin anerkendelse af det store stykke arbejde, der er lagt i den handel, der er indgået mellem Deutsche Hospitality og Zleep Hotels. Vi kan alle være stolte af kollegaers interesse og påskønnelse, og jeg er personligt meget stolt og taknemmelig. Alle i Zleep har gjort en stor indsats for at få tingene til at lykkes, og Deutsche Hospitality har udvist et stort engagement”, fortæller Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels.

Også CEO i Deutsche Hospitality Thomas Willms er glad for at have modtaget den flotte pris:

“Vi er enormt stolte over at modtage den her pris, eftersom Zleep Hotels passer ekstremt godt ind i vores portefølje. Zleep brandet og dets lokationer i Danmark og Sverige gør det muligt for os at udvide vores tilstedeværelse i Norden og dermed tilbyde vores gæster endnu flere muligheder”, fortæller Thomas Willm, CEO i Deutsche Hospitality.

Log ind