Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Zleep har netop fået nyt hotel i Danmark og næste måned kommer endnu et. I løbet af i år får kæden blandt andet nye europæiske hoteller i schweiziske Lausanne-Chavannes og ved Zürichs hovedlufthavn, Kloten, samt i Berlin.

Kæden har netop åbnet sit 15. hotel i Danmark, ved Horsens, og næste måned åbner endnu et hotel i Hillerød. Og nu melder Zleeps ejer, den store tyske hotelkoncern Deutsche Hospitality, der for nylig skiftede navn til H World International, at der kommer et tredje Zleep Hotel i Schweiz. Det tredje schweiziske Zleep-hotel åbner efter planen i slutningen af 2025 som et franchisehotel med 136 værelser, heraf 16 hotellejligheder til long stays.

Læs hele historien på standby.dk

 

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind