Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Brøchner Hotels med foreløbig seks boutiquehoteller i København får sit første overnatningssted udenfor hovedstaden i Aarhus i form af et hostel med 520 senge på 120 værelser i det tidligere hovedbibliotek i Mølleparken i det centrale Aarhus, skriver Standby.dk.

Mens hotelkæden hidtil har oplyst, at kædens første hostel skulle åbne i august-oktober i år, er projektet nu rykket og forventes nu at åbne om et års tid.

Efter fundet på byggepladsen uden for det tidligere hovedbibliotek af hvad der viste sig at være en vikingegrav, overtog arkæologer fra Moesgaard Museum det sjældne fund. Graven omfattede selve skelettet af en formodet kriger fra vikingetiden, der var blevet gravlagt med skjold og økse.

Stort hotelbyggeri i Aarhus midtby er gået i gang

Selvom det tog sin tid at få de rette godkendelser til at begynde opførslen af Comwells store tilbygning, så er det ikke til at overhøre, at entreprenøren nu har fået grønt lys til at gå i gang.

Log ind