Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter konkursen i marts tændes der torsdag atter op under blusset i to århusianske Ild.Pizza-spisesteder. Det skriver Århus Stiftstidende.

”Måske er de åbne i tre måneder, måske er de åbne de næste tre årtier. Det er stadig usikkert, for vi har endnu ikke fundet en partner, der vil drive konceptet sammen med mig,” siger ejer af Ild.Pizza, Anders Grønborg til Stiften.

Det var medstifteren selv, der trak stikket og begærede Ild.Pizza-kæden og dens 12 pizzeriaer konkurs den 18. marts i år.

Beslutningen var en konsekvens af flere års blodrøde tal på bundlinjen og et samlet tab på 49 millioner siden stiftelsen i 2019.

Læs hele historien på stiften.dk

Danske hoteller investerer i beskyttelse mod væggelus

En finsk løsning til forebyggelse af væggelus er installeret på 9.600 danske hotelværelser. På Hotel Guest Apart i Aarhus har direktøren valgt teknologien for at undgå driftsforstyrrelser og omkostninger ved et eventuelt udbrud.

Tre storbyer sænker regningen for udeservering

Restauranter og caféer i København, Aarhus og Aalborg får lavere udgifter til udeservering. HORESTA glæder sig over beslutningerne og peger på, at udeservering også bidrager med aktivitet og liv i byerne.

Log ind