Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter i lang tid at have stået lidt uden for det måltidskassekoncept, er onlinebutikken Nemlig.com nu klar til at udvide med måltidskasser i fleksible ordninger. Det siger adm. direktør Stefan Plenge til Berlingske, ifølge FødevareWatch.

Han og Nemlig-majoritetsejer Anders Holch Povlsen vil med initiativet og en større investering tage konkurrencen op med tilbudene fra dominerende Aarstiderne samt Coop Mad og Skagenfood, sidstnævnte ejet af Salling Group.

"Vi har ubestridt Danmarks mest fleksible koncept. Modsat de andre tilbyder vi, at vi kan levere alle ugens syv dage på det tidspunkt, som passer kunden og med en meget kort deadline fra bestilling til levering, og så binder man sig ikke til et abonnement hos os," sigerStefan Plenge til avisen.

Milliardinvestor sætter sig på ejerskab af måltidsselskab

Rækken af store underskud har langt fra skræmt ejerne i måltidsaktøren Homemate, skriver FødevareWatch.dk. Således sætter hovedaktionæren Friheden Invest sig ifølge en CVR-meddelelse nu på hele ejerskabet af selskabet, efter tidligere at have besiddet 90 pct. og nu har overtaget de sidste andele fra Søgaard & Jansen.

Homemate går online med Nemlig.com i nyt partnerskab

Homemates måltider er nu at finde hos onlinesupermarkedet Nemlig.com. De to parter har nemlig indgået et samarbejde, så kunder kan købe Homemates oksebernaise eller pasta med kødboller med levering direkte til hoveddøren via Nemlig.com, skriver FødevareWatch.dk.

Log ind