Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Madglade aarhusianere kan se frem til, at Madklubben åbner en ny restaurant i Aarhus. Navnet og den præcise menu er endnu ikke fastlagt, men maden bliver inspireret af Madklubben Steak og Bistro Royal i København – uden at være en tro kopi.

”Vi har været så glade for den modtagelse, vi har fået i Aarhus af både gæster og personale. Den nye restaurant bliver ikke en Madklubben Aarhus 2.0. men noget helt anderledes,” fortæller Monica Liv Neerdal, PR assistent og Community Manager i Madklubben.

Den nye restaurant kommer også til at holde åbent til frokost med en café, som tilbyder klassiske bistroretter og smørrebrød. Der er dog flere ideer på tegnebrættet.

”Vi drømmer om på længere sigt at åbne til morgenmad, så vi bliver en heldagsrestaurant. Der skal være en a la carte menu med forskellige morgenretter,” siger Monica Liv Neerdal.

Se også

Stort hotelbyggeri i Aarhus midtby er gået i gang

Selvom det tog sin tid at få de rette godkendelser til at begynde opførslen af Comwells store tilbygning, så er det ikke til at overhøre, at entreprenøren nu har fået grønt lys til at gå i gang.

Log ind