Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det opsigtsvækkende og instagramvenlige restaurant Iluka er netop åbnet, og gæsterne kan få friskopskåret levende søpindsvin fløjet ind fra Færøerne og molboøsters. Det har skabt blæst og opmærksomhed om den fire dage gamle restaurant, der nu er fuldt booket i mange uger frem. Og i en by, hvor der ved sidste optælling i 2017 var 1.703 egentlige restauranter (133 mere end året før), er det rigtig rart at have noget, der stikker lidt ud, hvis man skal trække gæster til, skriver Politiken.

”Niveauet er steget markant i byen. Der er kommet en hård kerne af rigtig gode restauranter, og det hæver også niveauet i lagene nedenunder”, siger Dan Husted, der er kreativ direktør for Reffen og tidligere drev streetfoodmarkedet på Papirøen i København.

Der skal mere til end bare at smække en foodtruck op. Man bliver nødt til at have et meget stramt og skarpt koncept og være dedikeret til kun det, fortæller han.

Det er en udvikling, der også har sine ofre og omkostninger, siger restauratøren Christian Puglisi.

Log ind