Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Københavns Lufthavn har nået en milepæl i klimastrategien med certificeringen som CO2-neutral lufthavn. Det vil sige, at den udledning som stammer fra selve lufthavnen eksklusivt deres flyselskaber, butikker, spisesteder og andre virksomheder er blevet CO2-neutral, skriver TravelNews.dk.

Det sker efter et klimaprojekt i Laos, der kompenserer lufthavnens udledning. Det mener meteorolog og klimarådgiver Jesper Theilgaard er den bedste løsning for mange virksomheder i dag:

”Klimakompensationer er den bedste løsning lige nu og her sammen med et stærkt fokus på energieffektivitet. Verdenssamfundet har et akut ansvar for at nedbringe CO2-udledningen for klimaet kan ikke vente på, at vi har diskuteret færdig eller opfundet nye teknologiske løsninger. Klimaet har brug for handling nu og så er det ligegyldigt, om det er CO2 i Danmark eller i resten af verden, konstaterer Jesper Theilgaard.

Log ind