Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotelkæden CitizenM åbner nu i København og har allerede hoteller i en lang række byer verden over, men de er langtfra den eneste udenlandske kæde, der nu kaster sin kærlighed på København. Over de næste år vil hotelkapaciteten i hovedstaden blive forøget med cirka 50 procent - og i adskillige tilfælde er hotellerne på udenlandske hænder.

”København har udviklet sig enormt de sidste mange år, og hotelkapaciteten er simpelthen for lille. Derfor er det interessant for os at være med til at øge antallet af værelser og hoteller i byen,” siger Peter Haaber, CEO i organisationen Core Hospitality, som kommer til at drive det nye Moxy-hotel i Sydhavnen.

At udenlandske kæder interesserer sig for København, er ikke i sig selv nyt, men interessen er steget meget de seneste år, fortæller Nadeem Wasi, der er medlemschef i HORESTA.

”Flere flyafgange, gastronomien og den endeløse positive omtale gør, at flere og flere kender København. Det betyder, at kæder fra andre lande begynder at se det som en attraktiv investeringsdestination,” siger Nadeem Wasi, som mener, at de, der kommer til at overleve, har et knivskarpt koncept, der inddrager det lokale. Det, han kalder »global with the local flavour«.

Analyse er klar: Flyforbindelse har stor betydning for Bornholm

En analyse af flybetjeningen af Bornholm konkluderer, at forbindelsen til København er af stor betydning for det bornholmske samfund. Samtidig kan der skabes samfundsøkonomisk merværdi, hvis nogle af færgens støttemidler flyttes til flyruten.

Log ind