Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turisterne strømmer til Danmark, og det skæpper godt i kassen hos landets butikker, hoteller og restauranter.

Gennem de seneste år har turisternes forbrug herhjemme været stærkt stigende. Ifølge Danmarks Statistik steg de udenlandske turisters forbrug med ca. 43 pct. fra 2009 til 2017.

Alene i fjor brugte udenlandske turister 50,5 mia. kroner, mens de besøgte Danmark. Årsagen skyldes bl.a., at flere og flere købestærke turister finder vej til Danmark.

”Danmark er generelt blevet et mere populært land at bruge penge i. Vi har især set en stigende andel af kinesiske turister og de er med til at drive forbruget op herhjemme,” siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonomi i Danske Bank.

Log ind