Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Ude på hotellerne og konferencecentrene, i restauranterne, caféeerne - og for den sags skyld også i butikkerne - skriger de efter dygtigt personale, som ser en fremtid i service-fag på en lang række områder. Derfor er arbejdet med at etablere en særlig hotel- og serviceskole i Helsingør i fuld gang, skriver Helsingør Dagblad.

For et års tid siden gav Helsingør Kommune økonomisk støtte til en ekstern analyse af mulighederne for at oprette en hotel- og serviceskole i Helsingør. For nylig blev rapporten fra rådgivervirksomheden Asnæs & Vangstrup fremlagt i Helsingør Byråd.

Konklusionen er, at der er stort behov for en hotel- og serviceskole, der i første omgang kan uddanne personale til netop hoteller, restauranter, caféer og andre lignende arbejdspladser. Analysen konkluderer også, at uddannelsen vil være oplagt at få skabt i Helsingør.

Log ind