Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hvordan kommer turisterne rundt i Østjylland og Vestsverige, hvis de gerne vil sætte et positivt aftryk på miljøet? Det er omdrejningspunktet for et interregionalt EU-projekt, Norddjurs Kommune har taget initiativ til.

Svaret skal findes gennem undersøgelser, analyser og forsøg i praksis. I den indledende fase har aktører fra turisterhvervet fra både by og land, bus- og færgeselskaber, universiteter og kommuner for første gang sat sig sammen for at drøfte mulighederne. En af dem er Trine Graae Lundorf, der er udviklingschef i Visit Aarhus.

”Erhvervsturisterne er for alvor begyndt at efterspørge bæredygtige løsninger på konferencer og møder. Vi forventer, at det vil smitte af på de private gæster, og så skal vi være klar til at tage imod dem”, siger hun.

Log ind