Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

For både danske og udenlandske gæster er attraktioner en vigtig del af ferien, og otte ud af ti udenlandske turister løser billet til en eller flere attraktioner, når de er her. Besøgstallet forventes at gå frem i 2018.

Tivoli topper igen-igen VisitDenmarks liste over de mest populære attraktioner i Danmark. Med knap 4,4 millioner gæster om året er Tivoli den suverænt mest besøgte attraktion i Danmark.

Efter Tivoli kommer Dyrehavsbakken, Legoland, Zoologisk Have i København og som nyt medlem på top 10 suser Botanisk Have i København ind på en femte plads med 971.000 besøgende. Dermed overhaler Botanisk Have både Djurs Sommerland, Aquadome Landia Billund, Rundetårn, Aros og Louisiana.

Ifølge VisitDenmarks turistundersøgelse har 80 procent af de udenlandske turister besøgt en eller flere attraktioner under ferien i Danmark, mens tallet for de danske er en smule lavere. Nemlig 64 procent.

Log ind