Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Flere eksperter sætter spørgsmålstegn ved, om Danmark ubetinget vil tjene penge på et Formel 1 løb i Københavns gader, som idémændene plæderer for.

"At være vært for et Formel 1 løb er meget dyrt, og stort set alle løb har opbakning fra det offentlige," siger Caroline Reid, der i mange år har dækket det forretningsmæssige aspekt af Formel 1. Hun henviser til, at den australske regering alene i 2017 bidrog med 330 mio. kr. til det australske Grand Prix, der som følge af de offentlige subsidier lige løb rundt.

Lars Seier Christensen, der står for at skaffe den private finansiering, tager eksperternes vurdering med ophøjet ro.

"Efter at have talt med forskellige arrangører mener vi, det er rimelig fair at antage, at der kommer 1,5 mia. kr. i ekstra forbrug fra udenlandske turister i København. Man kan med rimelighed antage, at en meget stor procentdel af det ender tilbage i statskassen."

Analyse er klar: Flyforbindelse har stor betydning for Bornholm

En analyse af flybetjeningen af Bornholm konkluderer, at forbindelsen til København er af stor betydning for det bornholmske samfund. Samtidig kan der skabes samfundsøkonomisk merværdi, hvis nogle af færgens støttemidler flyttes til flyruten.

Log ind