Hvis man sælger take away, kan man ikke samtidig få kompenseret 100 procent af sine omkostninger.

Det har Folketingets finansudvalg besluttet.

HORESTA har tidligere rejst spørgsmålet, fordi det ikke fremgik klart af regeringens kompensations-hjælpepakke.

”Landets restauranter får dækket deres omkostninger 100 procent, fordi de er tvangslukket. Nu har vi fået afklaret, at det desværre ikke er muligt at opnå fuld dækning, hvis man sælger take away. Det er rigtig ærgerligt. Der er forskel på virksomheder, som fast sælger take away, og så dem, der forsøger at kæmpe sig igennem krisen på denne måde”, siger HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard.

I teksten fra finansudvalget hedder det:

”Der ydes kompensation til virksomheder, som efter forbud midlertidigt holder deres lokaler fuldt lukket for offentligheden. Virksomheder vil blive kompenseret, svarende til 100 pct. af virksomhedens faste udgifter, så længe forbuddet er gældende. For at få 100 pct. kompensation skal virksomheden kunne påvise, at den ingen omsætning har haft i den periode, forbuddet har været gældende. Vælger en restaurant at etablere takeaway giver det en vis omsætning, og restauranten er således ikke fuldt lukket og berettiget til 100 pct. kompensation af de faste omkostninger.”

Bellagroup Ansætter ny salgsdirektør

Kampen om gæsterne er blevet hårdere i hovedstaden i skuldersæsonen. Derfor styrker Bellagroup nu sit salgsteam med en ny direktør, som skal bidrage med analytisk tæft.

40 år ved roret: Ulla fejrer fire årtier som hotelejer

Aalbæk gl. Kro, i dag kendt som Aalbæk Badehotel, har rødder tilbage til 1818 og rummer en rig og farverig historie. Den 1. maj i år kan ejeren og restauratøren Ulla Mosich fejre sit 40-års jubilæum, en bemærkelsesværdig præstation i restaurationsbranchen.

Log ind