Medier over hele verden har dækket historien om, at restaurantkæden Taco Bell i denne uge åbnede for booking til deres første hotel. Resortet ligger i Palm Springs, hvor Taco Bell giver deres gæster mulighed for at fordybe sig i oplevelsen i alle aspekter af hotellet. Gæster, og fans af Taco Bells, vil kunne smelte som en Cheesy Gordita under Palm Springs-solen, mens de flyder dagen væk på en hot sauce-lignende oppustelig madras i poolen. Til den sene sult er Taco Bells Nacho Fries kun et room service opkald væk.

Ideen til hotellet opstod på baggrund af Taco Bell i Las Vegas der i 2017 begyndte at foretage vielser i deres Cantina-restaurant. Ja, faktisk er der indtil videre 165 par, der er blevet gift i en Taco Bell.

Taco Bell forsøger at flytte deres brand væk fra at være fast food-oplevelse, og derudover vil hotellet formentlig være en overdådighed af instagram-potentiale for gæster og medier.

Det er selvfølgelig et PR-stunt, og hotellet er kun åbent i fire dage, og der er kun 70 værelser.

"Ideen om at lade folk få en fuldstændig oplevelse og fordybe sig i alle aspekter af Taco Bell-livsstilen gav os ideen til at lave et hotel”, fortæller Taco Bells chief global brand officer Marisa Thalberg til Business Insider.

Muligheder/perspektivering:

Hvordan kan jeres virksomhed udnytte lokalerne til mere og andet end bare serveringer? Bryllupper kræver jo ikke nødvendigvis romantiske omgivelser.

Hvordan kan I lave et samarbejde med at helt andet brand, så I får mulighed for anderledes eksponering?

Hvordan kan I benytte kreative fortolkninger for at få jeres brand bredere ud i sommerlandet?

Læs mere:

https://www.tacobell.com/the-bell-hotel/index.html


Indlægget er produceret af Experiences by Innovation Lab, som HORESTA samarbejder med i forhold til trends og tendenser. Siden 2001 har Innovation Lab arbejdet med turisme og oplevelsesøkonomi. De har bl.a. kortlagt fremtidens møde- og konferenceformater med Inspiring Denmark, udviklet hoteloplevelser med Radisson BLU, leveret koncepter til oplevelsesparker som KRAFT i Ringkøbing, faciliteret en sammensmeltning af gastronomi og 3D-print med Malling og Schmidt, udviklet stedsbundne signaturoplevelser i ni sønderjyske byer, samarbejdet med VisitDenmark om digital gæsteservice og meget, meget mere.
De internationale trends er kurateret af Jarle Fink Kondrup, ekspert i teknologi og oplevelser, som er Innovation Labs spydspids inden for turisme og oplevelsesøkonomi.

Log ind