Hvordan bringer man Jensens Bøfhus ind i fremtiden som en succesfuld restaurantkæde? Det skal Anders Nikolaisen svare på, som ny direktør for virksomheden. I det nye nummer af Visitor fortæller han, at kæden skal tilbage til rødderne.

”Vi skal holde fast i vores dna og bringe det ind i nutiden på en relevant og moderne måde. Målet er, at folk i branchen igen kan kigge på os og sige: ”Det er sgu fedt, det, de har gang i. Gid det var os, der havde lavet det”. Dér er vi ikke i dag, og det ved vi godt. Men der skal vi hen igen”, siger Anders Nikolaisen.

Han fortæller blandt andet, at kæden nu har investeret i kvalitet, som gæsten kommer til at kunne mærke på de tallerkener, de får serveret.

I det nye Visitor kan du også få et indblik i branchens mange uniformer. På den københavnske restaurant Sukaiba har man f.eks. besluttet at skifte uniformer efter sæsonen.

Adfærdseksperten Simon Bentholm fortæller også, hvordan man i højere grad kan forenkle sit koncept og give gæsterne bedre koncept.

Læs hele det nye Visitor her.

Log ind