Hvis I - ligesom mange andre virksomheder i hotel-, restaurant- og turisterhvervet - har svært ved at få besat de ledige stillinger, er der nu hjælp at hente.

HORESTA Arbejdsgiver har indgået en samarbejdsaftale med 3F om at skabe forbindelse mellem på den ene side virksomheder der mangler arbejdskraft og på den anden side ledige i 3Fs A-kasser med kompetencer, som kan bruges i vores erhverv.

Som led i aftalen forpligter 3F sig til at stille sin jobformidling til rådighed for HORESTA Arbejdsgivers medlemsvirksomheder.

”Vores medlemmer har store problemer med at skaffe arbejdskraft, og vi arbejder på flere fronter for at hjælpe dem. Derfor er det positivt, at 3F er klar på at samarbejde om at få ledige fra deres A-kasse i job. Vi håber meget, at dette vil bidrage til at løse en del af problemerne med mangel på arbejdskraft i vores erhverv”, siger Pia Voss, der er juridisk direktør i HORESTA.

Hvis I ønsker at benytte jer af ordningen, skal Itage fat i den lokale 3F-afdeling med besked om, hvilken type af arbejdskraft, I efterspørger. Se venligst vedhæftede bilag til aftalen (til højre på siden), som skal udfyldes og afleveres til den lokal 3F afdeling.

”Vi håber, at vores medlemmer aktivt vil benytte sig af denne åbning. Alle tænkelige kanaler skal forsøges, hvis vi skal minimere problemerne med mangel på arbejdskraft”, siger Pia Voss.

Hun opfordrer til, at medlemmerne giver HORESTA Arbejdsgiver en tilbagemelding på, om det lykkes at finde den efterspurgte arbejdskraft via 3F-systemet.

Dette indhold er kun synligt for medlemmer af HORESTA. Vores eksperter rådgiver vores medlemmer inden for hoteller, restauranter og turismevirksomheder om alt fra jura og fødevarer til miljø, økonomi & politik. Hvis du vil have glæde af vores viden, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Jyder hentede flest medaljer til DM i Skills

Til årets DM i Skills dystede unge kokke, tjenere og receptionister for at vise deres evner. Her var det særligt de jyske elever, som tog medaljer med hjem fra Roskilde.

80.000 ledige hoteljobs i USA

USA’s hotelbranche kæmper for at skaffe flere medarbejdere, i år forventes ansat 45.000 nye. Manglen på arbejdskraft tvinger lønningerne op, det kan betyde dyrere hotelovernatninger.

Log ind