Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kyst- og naturområder uden for de store byer får nu en ny kapitalindsprøjtning fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der afsætter op til 82 millioner kroner til udvikling i turismeområder. Det skriver Turistmonitor.

Indsatsen skal via forbedret eller ny turismeinfrastruktur bidrage til at sikre nye kommercielle investeringer i kyst- og naturturismen - der for eksempel kan resultere i en øget overnatningskapacitet.

Christian Motzfeldt peger på, at turisme er en af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses signaturindsatser, og at pulje skal medvirke til at realisere bestyrelsens målsætninger.

Du kan læse hele historien på turistmonitor.dk

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind