Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Når december måned rinder ud, og det nye år letter anker, vil 2018 stå tilbage som et mere end solidt år for krydstogtsindustrien i hovedstadsområdet, skriver TV2 Lorry.

Både København og Hundested har i 2018 slået deres hidtidige rekorder for antallet af krydstogtgæster, mens krydstogtskajen i Helsingør også har mærket fremgang, oplyser turismeorganisationen Wonderful Copenhagen.

”2018 har ikke kun været den bedste sæson for krydstogt i Danmark nogensinde, det har også været den længste sæson, der har strakt sig over 215 dage, og derudover nu også i december”, siger Claus Bødker, krydstogtschef i Wonderful Copenhagen, til TV 2 Lorry.

”Det er en positiv udvikling, at skibenes anløb fordeles over en længere periode, og at hovedstaden er i færd med at blive en helårsdestination”, tilføjer han.

Analyse er klar: Flyforbindelse har stor betydning for Bornholm

En analyse af flybetjeningen af Bornholm konkluderer, at forbindelsen til København er af stor betydning for det bornholmske samfund. Samtidig kan der skabes samfundsøkonomisk merværdi, hvis nogle af færgens støttemidler flyttes til flyruten.

Log ind