Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mens politikerne torsdag jublede over endnu en genåbningsaftale, er modtagelsen fra erhvervslivet forbeholden. HORESTA glæder sig over, at kravet om mundbind stort set fjernes fra mandag, og at restauranter og caféer allerede fra fredag får udvidet sine åbningstider. Til gengæld opretholdes kravet om coronapas i vid udstrækning henover sommeren, og det vil fortrinsvis ramme de brancher, der i forvejen er hårdt ramt, lyder reaktionen til Jyllands-Posten.

”Efter 16 måneder med dårlige nyheder, så er der en vis begejstring. Det er fantastisk igen at kunne møde gæsterne med et smil, der ikke er pakket ind i et mundbind, og at vi kan brede vores aften ud over flere timer. Med midt i glæden giver det for os ingen mening at blive ved med at fastholde kravet om coronapas i vores erhverv. Vi forstår ikke, at vi skal levere motivationen for, at danskerne bliver testet. Vi har taget vores slæb,” siger HORESTA-formand Jan Vinter Laursen.

Læs hele historien her.

Italiensk kæde går ind i Danmark

Den tyske restaurantkæde L’Osteria åbner i Danmark med Bone’s som franchisetager. Første restaurant ventes i Aalborg til sommer, og flere byer kan følge. Konceptet sigter mod brede målgrupper med fokus på volumen og pris.

Michelin-kok vil løfte gastronomien i Hornbæk

Kokken Brian Mark Hansen står i spidsen for en ny luksusrestaurant ved det kommende Hotel Cori i Hornbæk. Ambitionen er at tiltrække de bedste kokke og hæve det gastronomiske niveau i området.

Log ind