Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Wolt Danmark oplevede i 2024 en vækst på 18 pct., men måtte alligevel notere et underskud på 1,6 mio. kr. mod et overskud året før.

Det viser virksomhedens nyeste regnskab. Ifølge landechef Søren Meier Viemose Svendsen skyldes resultatet investeringer i udvidelser, hvor Wolt nu dækker 70 pct. af Danmarks befolkning.

Leveringstjenesten har dog mødt kritik for sin forretningsmodel, som restauratører mener udhuler indtjeningen.
Wolt afviser kritikken og fremhæver sin rolle som supplement.

Senest har selskabet udvidet samarbejdet med Dagrofa og vil nu levere dagligvarer fra over 200 butikker. Derudover tilbydes også leverancer til restauranter fra Dagrofa Foodservice. Wolt forventer tocifret vækst og forbedring på bundlinjen i 2025.

Læs hele historien på Fødevarewatch

Nyborg Strand og HORESTA inviterer igen til Fremtidens Fundament

Efter en succesfuld debut med mere end 100 deltagere vender inspirationsdagen Fremtidens Fundament tilbage 6. januar 2027. Her får elever fra hotel- og restaurantbranchen en gratis mulighed for at styrke motivation, udvikle personlige kompetencer og skabe nye relationer på tværs af branchen.

Styrk jeres cyberberedskab: Få op til 50.000 kr. i tilskud

Er jeres virksomhed klar, hvis en uventet krise rammer driften? Gennem Virksomhedsudvikling Danmark kan små og mellemstore virksomheder nu få tilskud til professionel rådgivning, der kan styrke cyberberedskabet. Men ansøg snart, for der er frist den 2. november.

Log ind