Når Danmark tiltrækker store events er det lig med kroner i kassen for hoteller, restauranter og detailhandel.
Det blev endnu engang bekræftet her til morgen, da Danmarks Statistik offentliggjorde friske overnatningstal for turismeerhvervet i maj måned.
De danske hoteller havde i årets femte måned 57.600 flere overnatninger end i samme måned i fjor, og tæt på halvdelen af væksten fandt sted i Region Midtjylland, hvor Herning var vært for VM i ishockey.

"Der er ingen tvivl om, at VM i ishockey var en væsentlig vækstgenerator i maj. Det bekræfter, hvor stor betydning events har for turisme- og oplevelsesøkonomien," siger konstitueret adm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind.

Danske turister sikrede fremgang
Mens hotellerne i Region Midtjylland oplevede en vækst på 13,0 procent i maj, var væksten mere beskeden i Region Sjælland (9,0 procent) og Region Syddanmark (4,3). I Region Nordjylland og Region Hovedstaden lå overnatningstallene tæt på samme niveau som i 2024.

”Herning demonstrerede på fornem vis, at vi er i stand til at afvikle store begivenheder med enorm professionalisme. Det gør os attraktive som værtsland for andre lignende begivenheder fremover. Det er helt afgørende, at vi er i stand til at trække store events til Danmark af alle typer. Sportsbegivenheder, koncerter, konferencer og lignende har enorm betydning for turismeerhvervet, men også for en række andre brancher," siger konstitueret adm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind.

Mens det er udenlandske turister, som har trukket hotelerhvervets vækst i de første fire måneder af 2025, vendte tendensen i maj.
De danske overnatninger steg med 4,0 procent, mens væksten i de udenlandske landede på plus 1,8 procent med tilbagegang for alle de store markeder; Tyskland, USA, Storbritannien, Sverige og Norge.

I de første fem måneder af 2025 er hotelovernatningerne øget med 3,6 procent i forhold til samme periode i fjor. De udenlandske overnatninger er steget med 6,9 procent, mens de danske kun er øget med 1,4 procent. Blandt de største markeder er det USA og Tyskland, som sikrer fremgang. Både Norge, Sverige og Storbritannien er gået tilbage.

Lufthavn venter rekordsommer med 10 mio. passagerer

Sommertrafikken i Københavns Lufthavn ventes at overstige sidste års niveau. Lufthavnen forventer 10 mio. passagerer i løbet af sommermånederne og kan samtidig få den travleste enkeltstående rejsedag i sin historie.

HORESTA sænker kontingentet for medlemmer

Fra 1. oktober sænker HORESTA kontingentet for alle medlemsvirksomheder. Målet er at styrke organisationens position og gøre medlemskab attraktivt for endnu flere virksomheder.

HORESTA: Lejecykler skal ikke blive en forhindring i gadebilledet

Flere politikere på Københavns Rådhus ønsker nu strammere regler for udlejningscykler, som de mener fylder for meget på fortove og i gader. HORESTA udtalte sig om sagen i TV2 Kosmopol onsdag. Branchen bakker op om, at cyklerne ikke skal være til gene i bybilledet, og arbejder for at informere turister bedre.

Log ind