Regeringen er sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti enige om en række nye initiativer, som tilsammen skal gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse og gennemføre den. Initiativerne retter sig både mod indholdet og kvaliteten i erhvervsuddannelserne, og hvordan vejen fra folkeskolerne ind på erhvervsuddannelserne kan blive nemmere for de unge, skriver Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen indeholder initiativer for samlet set 2,3 milliarder kroner. Det betyder, at langt hovedparten af initiativerne i regeringens udspil gennemføres med aftalen, samtidig med at omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne annulleres, at kvalitetspuljen til erhvervsuddannelserne fortsætter i 2019, og at erhvervsuddannelserne får de samme økonomiske rammer i 2019 som i 2018.

Udvalgte initiativer i aftalen 

• Kommunerne får mulighed for at udbyde valgfag for elever i folkeskolens 7.-9. klasse på erhvervsskolerne
• Kommunalbestyrelsen forpligtes til at udarbejde lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne
• Nedsættelse af ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasse indholdsmæssigt kan rettes imod erhvervsuddannelserne og i større omfang end i dag placeres på erhvervsskolernes lokationer
• Præmie, der skal bidrage til, at flere erhvervsskoler fremadrettet udbyder 10. klasse på vegne af kommunen
• Udvikling af adgangskurser for erhvervsuddannede til udvalgte professionsbacheloruddannelser
• Øget brug af skolehjem på erhvervsskoler i tyndt befolkede områder
• Erhvervsskolerne får ret til at udbyde selvstændige adgangskurser til voksne fra 25 år, der ønsker at søge ind på erhvervsuddannelserne
• Udvidet adgang til grundforløbets 1. del
• Nyt grundforløb med en samlet fast varighed på ti uger forud for påbegyndelse af grundforløbets 2. del. (GF+) for de lidt ældre elever
• Mulighed for, at praktikvirksomheder og kommende erhvervsuddannelseselever i løbet af udskolingen giver hinanden et praktikpladstilsagn
• Afskaffe kravet om de obligatoriske handlingsplaner for øget gennemførelse, så skolerne får friere rammer til tilrettelæggelsen af den lokale kvalitetsudvikling