Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

AP Ejendomme og Capman overtager hver halvdelen af selskabet bag Copenhagen Towers Hotel, der huser Crowne Plaza med 366 værelser. Salgsprisen er ikke offentliggjort, men hotelejendommen var ved udgangen af 2025 værdisat til 620 mio. kr.

Handlen udvider Capmans portefølje på det danske hotelmarked. Kapitalforvalteren købte i begyndelsen af 2025 Midstar Fastigheter og overtog dermed 28 nordiske hotelejendomme, herunder Admiral Hotel i København og Marienlyst Strandhotel i Helsingør.

Copenhagen Towers Hotel ligger ved Ørestad Station og Field’s. Niam købte hotellet sammen med den øvrige Copenhagen Towers ejendom i 2019 for mere end 2 mia. kr.

Læs hele historien på Turistmonitor

Læs også mere på Standby.dk

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa

Hotel Faaborg Fjord har præsenteret en visionsplan, der skal gøre hotellet til en af Danmarks mest attraktive hotel- og spadestinationer. Planerne omfatter flere værelser, nye restaurationsfaciliteter og en spa med kapacitet til 60.000 årlige besøg.

Core Hospitality fastholder medarbejdere om vinteren med sprogkurser

Når hotelbelægningen falder om vinteren, kan det være svært at holde på medarbejderne. Hos Core Hospitality mener man at have fundet en løsning. Sprogkurser styrker internationale medarbejderes kompetencer og gør det samtidig muligt at beholde dem hen over skuldersæsonen.

Log ind