Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Antallet af job uden for landbruget steg med 162.000 i august efter et fald på 23.000 i juli. Økonomer adspurgt af Reuters havde i gennemsnit forventet en fremgang på 56.000 job, mens selv den højeste forventning lød på 121.000.

Chefstrateg Frederik Engholm fra Nykredit vurderer, at augusttallene får udviklingen på det amerikanske arbejdsmarked til at se bedre ud, men at jobvæksten fortsat har været svag hen over sommeren.

Samtidig er arbejdsstyrken ifølge chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann fra Danske Bank skrumpet med 1,8 mio. personer siden toppen sidste efterår. Han peger på mindre indvandring og flere ledige amerikanere, der forlader arbejdsstyrken, som forklaringer.

Inflationen ligger fortsat over den amerikanske centralbanks målsætning på 2 pct., hvilket udfordrer centralbanken i en periode med svagere jobvækst.

Læs hele historien på B.T.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Ny rekord: 150.000 arbejder på hoteller og restauranter

Beskæftigelsen i hotel og restaurantbranchen nåede i juli 152.743 personer, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er ny brancherekort, og så er det knap 7.000 flere end året før. Internationale medarbejdere står for næsten halvdelen af fremgangen.

Log ind