Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

København er gået frem på den globale liste over kongresbyer i verden. Det fremgår af International Congress and Convention Associations opgørelse for 2025.

Ifølge HORESTAs adm. direktør Jeppe Møller-Herskind skyldes fremgangen blandt andet stærke forskningsmiljøer, professionelle mødesteder, gode hoteller og en by, der er nem at komme til og rundt i.

Forretningsturismen omsætter ifølge Jeppe Møller-Herskind for 42 mia. kr. årligt og tegner sig for hver fjerde krone i dansk turisme. Han sammenligner konkurrencen om kongresser med Champions League, hvor København blandt andet konkurrerer med Paris, Wien, Barcelona, Lissabon og Prag.

Hos Bellagroup oplever man samtidig stigende interesse fra internationale arrangører og har en solid pipeline af kommende internationale kongresser.

Læs hele historien på Børsen

HORESTA: Nye momsregler kan ramme små virksomheder hårdt

Regeringen foreslår i finanslovsforslaget for 2027 at fremrykke momsbetalingen for landets mindre virksomheder. HORESTA advarer om alvorlige konsekvenser for virksomhedernes likviditet og opfordrer derfor regeringen til at bevare de nuværende frister.

Comwell henter ny hoteldirektør hos Scandic

Simon Kristensen tiltræder 1. januar 2027 som hoteldirektør på Comwell Bygholm Park i Horsens. Han kommer fra Scandic Opus Horsens og vender dermed tilbage til et hotel, hvor han tidligere har været receptionschef.

Log ind