Holdningerne er mange: Økologiske fødevarer er bedre end konventionelle. Madvarer transporteret på tværs af kloden er en voldsom klimasynder. Vi har et stort overforbrug af emballage.
Alle har sikkert hørt ovenstående sætninger i medierne og i den grønne debat, men de er kun en del af sandheden, lød det fra Michael Z. Hauschild fra DTU, som til dagligt forsker i kvantitativ bæredygtighed, da HORESTA forleden holdte møde i bæredygtighedsnetværket SusDaneable.
(artiklen fortsætter under billedet)

For bæredygtighed er et kompliceret spørgsmål. Og hotel- og restauranterhvervet brænder for at gøre en forskel, og virksomhederne vil gøre det på den klogest mulige måde. Afsættet for SusDaneable-mødet var at få mere fakta ind i debatten, så virksomhederne kan træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag.
Michael Z. Hauschild slog først og fremmest fast, at én er ting sikkert. Vi udleder otte gange for meget CO2 per indbygger, vi spiser for meget kød, vi har opdyrket for meget land, og dyrearter dør i en hast uden fortilfælde. Vi er derfor nødt til at finde frem til nye løsninger og grønne tiltag, hvis vi vil skabe en fremtid, hvor vores samfund ikke forbruger ressourcer hurtigere, end kloden kan følge med.
En vigtig del af arbejdet med bæredygtighed er at se på hele værdikæden, lød det fra Michael Z. Hauschild.
”Vi kan skifte hele vores bilpark ud med elbiler i morgen, men elbilerne er kun så grønne som den strøm, der driver dem. Og de digitale løsninger er kun så grønne som de datacentre, der driver dem. Opgaven i vores branche bliver i høj grad at have et 360-graders blik for de produkter, vi branchen forbruger og hele deres livscyklus. Vi skal finde frem til de steder, hvor vi kan gøre den største indsats og komme længst for vores investering”.

SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Tivoli øger omsætningen trods lavere resultat
14-08-2026
-
Trykte turistguides hitter igen hos gæsterne
14-08-2026
-
Flere turister løfter sommeren i Aarhus-regionen
14-08-2026
-
Ankestyrelsen trækker udtalelse efter behov for afklaring
14-08-2026
-
Nyt Aarhus-hotel skaber 150 arbejdspladser
14-08-2026
-
Picasso trækker flere gæster til Aalborg museum
14-08-2026
-
Internationalt: Roomservice kan rumme et stort uudnyttet omsætningspotentiale
14-08-2026