Ligebehandlingsnævnet har fornyelig taget stilling til, hvorvidt en ansøger, der var diagnosticeret med en personlighedsforstyrrelse (borderline) var blevet forskelsbehandlet ved ikke at få tilbudt et job som følge af hendes diagnose.
Der fremgik ikke oplysninger om, at ansøgerens diagnose havde medført langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår som alle andre. Nævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren havde dokumenteret, at hendes diagnose havde medført langvarige funktionsbegrænsninger, og dermed var der ikke tale om et handicap, mente nævnet
Ligebehandlingsnævnet har ligeledes i tidligere sager vurderet, at lettere autisme, ADHD, stress og angst ikke i sig selv er et handicap i ansættelsesretlige forstand.
Hvis en medarbejder anses for at have et handicap, har arbejdsgiveren inden opsigelse en pligt til at forsøgt at tilpasse arbejdet, så medarbejderen kan arbejde på lige vilkår med sine kolleger. Tilpasning af arbejdet kan bl.a. indebære brug af hjælpemidler, nedsat tid og omplacering.
Hvis arbejdsgiveren ikke har forsøgt at tilpasse arbejdet, vil en opsigelse blive anset som forskelsbehandling og dermed i strid med forskelsbehandlingsloven. En overtrædelse af forskelsbehandlingsloven medfører en godtgørelse på mellem 6 – 12 måneders løn afhængig af forholdene.
”Det afgørende for, om en medarbejder besidder et handicap i ansættelsesretlig forstand, er ikke, om medarbejderen har en diagnose, men om medarbejderen har en langvarig funktionsbegrænsning, som hindrer, at han eller hun kan arbejde på ordinære vilkår. Sager om opsigelse af en medarbejder med handicap kan være kompliceret, og derfor anbefaler vi altid vores medlemmer at kontakte os, inden de effektuerer opsigelsen”, siger arbejdsmiljøchef i HORESTA, Vivi Nedergaard Lambert.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026