Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter flere års stilstand sætter Subway nu for alvor gang i sin danske ekspansion. Det sker gennem et nyt samarbejde med Danske Shoppingcentre, der skal resultere i otte nye restauranter inden udgangen af 2026. Allerede i år åbner Subway i Lyngby Storcenter, Amager Centret, Aalborg Storcenter og City2.
Kæden er i dag kun repræsenteret i Kolding Storcenter. Udvidelsen er en del af en større nordisk satsning fra franchisetageren Nordic Bites Group Oy, som har ambitioner om over 600 Subway-restauranter i Norden inden 2032. Landechef Dorte Gleie peger på den brede målgruppe og efterspørgsel på frisklavede sandwich som drivkraft. Samarbejdet med Danske Shoppingcentre giver adgang til attraktive beliggenheder i hele landet.

Læs hele historien på FødevareWatch

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Log ind