Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fordelt på flere af Comwells 14 hoteller og konferencecentre over hele Danmark, bruger koncernen i disse måneder et par millioner kroner på endnu en kursusrække for sine medarbejdere, skriver Standby.dk.

”Men det specielle ved denne runde med todages kurser er,” siger Comwells personalechef, Mai-Britt Jensen, til Standby.dk, ”at denne gang har vi samlet alle medarbejderne til kursusforløb – uanset hvilken faggruppe, de er i. Typisk holder vi kurser for kokke, receptionister, mødeplanlæggere og så videre.”

I samarbejde med eksterne samarbejdspartnere har Comwell sammensat et uddannelsesforløb, der tager afsæt i koncernens 50 årige historie og værdier for derigennem at skabe et fælles fundament.

Log ind