Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De netop afholdte Nordiske Mesterskaber på Island for tjenere og kokke blev en succes for det danske team. Guld til Nicolai Martens i tjenerfaget, mens Kasper Corell Larsen tog bronze i konkurrencen Young Chefs 2019.

Oven i de flotte individuelle placeringer kunne holdet også modtage prisen som Nordens bedste Team 2019. Så det var en ovenud begejstret administrerende direktør, Morten Juul Andersen, der kunne fejre trumfen med vinderen

”Det er i den grad en fantastisk – og vi skal mange år tilbage, før vi kan finde en så flot præstation ved de Nordiske Mesterskaber. At Nicolai Martens tager guldet og dermed sætter trumf på sin guldmedalje fra de seneste Europamesterskaber, er i den grad et bevis på et kæmpe talent. Ved siden af at det lykkes Kasper Corell Larsen at tage bronze viser at talentmassen også på kokkesiden er stor” – udtaler administrerende direktør Morten Juul Andersen.

”Gutterne kæmpede bravt og at de vinder prisen som bedste team, er også en fortælling om, at vi er super dygtige til at samarbejde. Man tænker holdet og mindre jeg, og det er det der giver succesen, også på den individuelle side” – slutter Morten Juul Andersen.

De næste store konkurrencer der kigges hen mod, er det kommende OL i Stuttgart 14. – 19 februar 2020.

Stor dansk hotelkoncern hyldede sine mange elever

Arp-Hansen Hotel Group, Københavns største hotelkæde, hyldede ved sit årlige event Årets Elev sine 28 receptionist-, tjener- og kokkeelever. Der var tre vindere plus særprisen: Årets Fighter.

Log ind