Mere end 10.000 hoteller fra hele Europa har nu tilsluttet sig det kollektive søgsmål mod Booking.com, som vi tidligere har omtalt. Det viser tal fra Stichting Hotel Claims Alliance (HCA), som står bag sagen.

Søgsmålet handler om de såkaldte prisparitetsklausuler, der i årevis har begrænset hotellernes mulighed for at konkurrere på pris. Ifølge sagsøgerne har det medført højere omkostninger og lavere indtjening for hotellerne.

Derfor inviterer HORESTA fortsat alle hoteller i Danmark til at blive en del af det europæiske søgsmål mod Booking.com.

Bag initiativet står HCA, som støttes af HOTREC, HORESTA og 25 andre hotelorganisationer i Europa.

HORESTA er ikke part i sagen og har ingen juridisk rolle i søgsmålet. Vi bakker dog aktivt op om initiativet og har valgt at videreformidle informationen til vores medlemmer, fordi vi vurderer, at det kan have stor økonomisk betydning for mange hoteller i Danmark.

Mange af vores medlemmer har gennem årene oplevet betydelige udgifter til provisioner og begrænsede muligheder for direkte salg, og derfor er det vigtigt, at alle får kendskab til muligheden for at kræve kompensation via dette kollektive søgsmål.

Deltagelsen er uden økonomisk eller juridisk risiko, og det eneste krav er, at man som hotel kan dokumentere sine betalingsforhold med Booking.com – eksempelvis via kommissionsafregninger.

Tilmeld dig her

Fristen for tilmelding er 31. juli 2025.

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder

Østre Landsret har afvist en anke fra Dehn-A ApS i en sag om syv københavnske lejligheder, som Københavns Byret fandt blev brugt til ulovlig korttidsudlejning. Dermed står byrettens afgørelse om, at selskabet straks skal fraflytte lejlighederne, ved magt.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind