Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Et nyt forslag fra Liberal Alliance om at hæve bundfradraget for udlejning via Airbnb fra 32.500 kr. til 67.000 kr. møder kritik fra HORESTA.

Forslaget kommer fra Alexander Ryle, folketingsmedlem og spidskandidat til kommunalvalget i København, som mener, at de nuværende regler ikke matcher prisniveauet i hovedstaden.

HORESTAs konstituerede adm. direktør Jeppe Møller-Herskind advarer dog om, at forslaget vil gøre korttidsudlejning endnu mere attraktivt og skabe ulige vilkår på overnatningsmarkedet.

Ifølge HORESTA udgør en stor del af udlejningen i realiteten hoteldrift uden samme regulering. Organisationen foreslår i stedet skærpet kontrol og fjernelse af boliger, der overtræder reglerne. Et tidligere forslag om stramninger blev tidligere i år forkastet i Folketinget.

Læs hele historien på Turisme24

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Log ind